Inflammation som led i symptomer

Hvad er inflammation og hvordan hænger det sammen med symptomer?

Blog: Inflammation som led i symptomer
Aleksander
1. august
Symptomer

Inflammation er en egenskab, vi er afhængige af kortvarigt for at udskifte celler i et godartet henseende, men kan udvikle sig til en kronisk tilstand, der medfører sværre symptomer.

Størstedelen af alle mennesker lever med inflammatoriske lidelser. Ja, størstedelen. Vi er langt over halvdelen. Det skyldes at rigtig mange af de størst forekommende sygdomme er associeret med inflammation. Derudover har vi alle de symptomer, der ikke diagnosticeres, men betragtes som hverdagssymptomer. Mange af disse er også inflammatorisk forårsaget og kan bedres ved forskellige konkrete og individuelt tilpassede ændringer i kost og livsstil.
Facebook link Aleksander SkouInstagram link Aleksander Skou
Hvad er inflammation?
Inflammation er et begreb, der kommer af en funktion, vi finder i vores immunforsvar. Vores immunforsvars primære opgave er at beskytte os mod fare, fremmedestoffer og affaldsstoffer. Det sørger i bund og grund for, at vi ikke har nogle ubudne gæster. Vores immunforsvar består af forskellige celler, som vi primært kender som makrofager, neutrofile og dendritiske celler. Lad os blot kalde dem for hvide blodceller.
Når en celle i vores krop bliver beskadiget eller inficeret med fremmedestoffer eller bakterier, afgiver den nogle beskedmolekyler, der farer ud i blodbanen. Her fungerer immunforsvarets hvide blodceller som en haj, der opfanger en dråbe blod i havet. De hvide blodceller kan nemlig følge beskedmolekylerne, der opkoncentreres i blodet, når de nærmer sig de afsendende celler.
Når vores hvide blodceller når frem til de beskadigede eller inficerede celler, påbegynder de en oprydning eller uskadeliggørelse af cellerne. De forskellige hvide blodceller frigiver deres molekyler til at nedbryde cellerne og er det, som vi kalder for inflammation.
I virkeligheden er det lidt modsat, hvordan brændvæsenet fungerer. Vi har en ildebrænd, der har brændt og beskadiget noget. I stedet for at køre ud og stoppe en ildebrænd, beslutter immunforsvaret sig for at nedlægge det beskadigede helt, så det kan bygges op stærkere og bedre. Ligesom når landmænd brænder deres marker af for at give plads til nye friske afgrøder.
Billedet afspejler, hvordan inflammation minder om en ildebrænd og tilhører pvproductions fra Freepik.com.
Lov nummer 1: overlevelse
Så må vi se, om der er tid til vores velbefindende efterfølgende. Forstå mig ret. Vores krop er intelligent og ville aldrig gøre noget, der ikke er til vores eget bedste. Desværre kan vores indre miljø dog tvinge vores krop til at benytte forsvarsmekanismer, der skaber ubehagelige symptomer, fordi den simpelthen ikke har noget andet valg. Symptomer på inflammation kan være mange, herunder f.eks. akne, rødmen, smerter og hævelse.
Når de forsvarsmekanismer går hen at blive en kontinuerlig nødvendighed, altså en kronisk inflammation, belastes kroppen og skaber vedvarende symptomer. De er somregel under opsejling gennem livet og samles i diagnosernes verden som f.eks. leddegigt, inflammatoriske tarmsygdomme, sukkersyge, astma, Alzheimer's og cancer.
Når vi har med kroniske sygdomme at gøre, har kroppen tilpasset sig det nye miljø, der gør omstændighederne for os mere vanskelig pga. nedsat velvære og forværret livsglæde. Derudover øger det nye miljø også risikoen for at udvikle andre følgesygdomme.
Billedet viser, hvordan en ældre kvindes hænder har udviklet deformiteter ved led og fingerspidser. Tilhører jcomp fra Freepik.com.
Ilden skal starte et sted
Hvor gik det galt? Helt banalt kan vi tillade os at sige, at et bål ikke brænder før, at vi sætter ild til det. På samme måde kræver det, at vores celler udsættes for skade, inficering eller noget tredje, der forårsager, at de kalder efter vores immunforsvar for at blive nulstillet. Sådan fungerer fysiologien.
Så vi leder altså efter en såkaldt mediator; hvad årsagen er til, at vores celler vedvarende udsættes for inflammation. Hvis vi ikke er beskadiget udefra, må vi være inficeret med noget bakterielt eller andet forstyrrende indefra. Ting, der hører under kost og livsstil, som f.eks. pesticider, antibiotika, sukker, gluten og forurenede stoffer er associeret med mange forskellige inflammatoriske lidelser.
Andre fænomener er også forbundet med inflammatoriske lidelser. Utæt tarm er stærkt associeret med mange kronisk inflammatoriske lidelser, fordi den utætte tarm tillader bakterielle og ufordøjede stoffer at passere tarmslimhinden og skabe ravage i kroppen.
Men er alle de ting relevant for enhver? Nej, selvfølgelig ikke. Vi er jo forskellige og er blevet eksponeret for ting i forskellig grad gennem livet. Derfor er det bedste bud på en mediator at finde de ting, der er mest aktuelt hos den enkelte person.
Bottomline
Inflammation er en nødvendig del af vores immunsystem. Vi ville forgå af selv de mindste infektioner, hvis ikke vi kunne bekæmpe dem med inflammation. Det er dog et problem, når inflammationen går hen at blive kronisk. En mediator er en mulig medårsag til den kroniske tilstand, der kontinuerligt medvirker til inflammationen af celler. Når vi benytter ernæringsterapi som alternativ behandling, kan vi knytte mediatorer til sværhedsgraden af den inflammatoriske sygdom i et forsøg på at mindske symptomerne til et generelt bedre velvære.
Læs også