14 næringsstoffer til fordøjelsen

Hvilke næringsstoffer bidrager til at bedre symptomer som forstoppelse, oppustethed og mavesmerter?

Aleksander Skou
31. januar, 2023
Fordøjelse

Vores fordøjelse har utallige processer, som kræver næringsstoffer til at fungere optimalt.

Det vil være forgæves at tro, at vi kan behandle vores symptomer i maven alene ved et kosttilskud. Det er multifaktorielt, hvad der forårsager maveproblemer og kræver i langt de fleste tilfælde at arbejde med flere ting end blot næringsstoffer fra kosttilskud. Alligevel bidrager de til at støtte fordøjelsens funktion og regulere de mange processer, som er medvirkende til de symptomer, vi oplever.
Facebook link Aleksander SkouInstagram link Aleksander Skou
Næringsstoffer til tarmen
Hvor resten af vores krop får næring og udskiller affaldsstoffer gennem blodet, ernæres vores vores tarm direkte af maden i tarmen. Vores tarmceller kan ikke sende affaldsstoffer ud, men ophober dem og må til sidst udskille sig selv ind i tarmens lumen og udskilles ved toiletbesøg.
Derfor gennemgår tarmceller hyppige celledelinger for at opretholde tarmslimhinden. Det medfører også, at tarmen producerer store mængder energi gennem celledeling, men også absorptionen af næringsstoffer og tarmbevægelser (peristaltik). På den måde er tarmen udsat for oxidationsskader, der er en følge af at lave energi og nedbrydning gennem inflammation fra immunforsvaret.
1: Selen
Selen er et mineral, der styrker og beskytter tarmslimhinden. Selen har også regulative egenskaber og er derfor med til at regulere det inflammatoriske respons fra immunforsvaret. På den måde er selen med til at sænke inflammation i tarmslimhinden og derved mildne mavesmerter.
2: Zink
Zink er et mineral, der fungerer som et antioxidant. Det er i stand til at beskytte tarmen imod oxidative skader, når tarmen producerer energi eller immunforsvaret arbejder omkring det. Derudover bidrager zink til produktionen af fordøjelsesenzymer specielt fra bugspytkirtlen, der er nødvendig for at nedbryde vores mad til fine molekyler, som vi kan optage i stedet for at give vækstbetingelser for uhensigtsmæssige mikroorganismer. Zink kan bidrage til mindre oppustethed og mavesmerter.
3: Magnesium
Magnesium er anerkendt for dets afslappende effekt på muskulaturen og stress. På den måde bidrager det til et mere medgørligt miljø i tarmen til at transportere maden fremad. Magnesium har også vist anti-inflammatoriske egenskaber i tarmen, som beskytter mod immunforsvarets nedbrydning af tarmceller. Magnesium (citratbundet i kosttilskud) kan bidrage til mindre forstoppelse, oppustethed og mavesmerter.
4: Jern
Først skal det nævnes, at mænd frarådes at tage jern som kosttilskud (også i multivitamin). Kvinder har nemmere ved at regulere jern gennem cyklus, hvor jern kan blive giftigt for mænd. Jern stimulerer formodentligt vores mikrobiota (tarmbakterier) til at gro og øger deres godartede funktioner. Jern i kosttilskud eller gennem kosten (specielt til mænd) gennem kød og grønne grøntsager kan bidrage til at lette på forstoppelse, oppustethed og mavesmerter.
5: Vitamin D
Et af de vitaminer med størst regulativ effekt på immunforsvarets aktivitet er vitamin D. Det bidrager til absorptionen af mange mineraler og stimulerer en god og sund mikrobiota i vores tarm. Mavesmerter og oppustethed kan være følgevirkningerne af mangel på vitamin D.
6: Vitamin A
Vitamin A er det vitamin, der associeres i allerhøjeste grad med slimhinder. Da hele fordøjelsen er belagt med slimhinder, synes det essentielt for at opretholde en sund tarmslimhinde. Derudover er vitamin A en antioxidant, der beskytter mod celleskader fra energiproduktion eller inflammation.
7: Vitamin C
Det er det mest anerkendte vitamin, der beskytter imod oxidative skader både fra energiproduktion og inflammation fra immunforsvaret. Det er et essentielt næringsstof til at balancere stress og genoprette homøostase (balance) i celler. Derfor kan vitamin C bidrage til at mildne mavesmerter.
8: Vitamin E
Fordi at det er en kombination af ACE (vitamin A, C og E), anerkendes vitamin E for at være effektivt som antioxidant imod celleskader. Hvert antioxidant spiller sin rolle og vitamin E kan tage sin del i at mildne specielt mavesmerter.
9: Vitamin B
Vitamin B er en samling af mange vitaminer, der bidrager til energiproduktion, som kan sætte skub i sløve tarme og anvender aminosyren prolin til dannelsen af kollagen til helingsprocesser i tarmslimhinden. Derfor kan vitamin B bidrage til at mildne mavesmerter og forstoppelse.
10: L-glutamin
Glutamin er en ikke-essentiel aminosyrer, der er en væsentlig energikilde til tarmen. Den forebygger og heler tarmslimhinden og er nødvendigt for et stærkt og velfungerende immunforsvar til at beskytte tarmslimhinden imod bakterier. Glutamin fås i helt almindelige fødevarer, som kød, æg, ris mf. og kan bidrage til at sænke mavesmerter og oppustethed.
11: L-arginin
Arginin er en ikke-essentiel aminosyrer, der bidrager til sårheling, immunregulering og produktionen af hormoner. Arginin fås også helt almindeligt gennem kosten fra f.eks. kød, bælgfrugter, fuldkorn mf. og bidrager til at mildne mavesmerter.
12: Smørsyre (butyrat)
Smørsyre er et produkt, som vores mikrobiota (tarmbakterier) danner ud fra kostfibre. Selvom det lugter af sure tæer, er smørsyre den bedste energikilde til den nedre del af tyndtarmen og hele tyktarmen. Smørsyre kan findes som kosttilskud eller dannes af en sund mikrobiota gennem en kost rig på kostfibre. Smørsyre bidrager til mindre mavesmerter og forstoppelse.
13: Omega-3-fedtsyrer
Fedtsyrer har enormt store betydninger for vores fysiologi og bestemt på immunforsvaret har det regulative effekter. Omega-3-fedtsyrer sænker immunforsvarets aktivitetsniveau og kan bidrage til at mildne mavesmerter.
14: Phytokemikalier
Farven i planter kommer fra pigmentstoffer, kaldet phytokemikalier. Chlorophyll giver den grønne farve, carotenoider giver de gule, orange og rødde farver og anthocyanider giver de rød, blå og violette farver. De har antibakerielle antioxidative effekter, som kan bidrage til at mildne mavesmerter.
Bottomline
Vores fordøjelse gør brug af en masse næringsstoffer for at fungere. Derfor er en varieret kost et godt fundament for at få alle de næringsstoffer, vi skal bruge. Hvis vi ønsker at støtte eller skynde processen, kan vi tilføre flere næringsstoffer gennem kosttilskud - men de kan sjældent stå alene til at udbedre symptomer.
Læs også